Formål

Formålet med delprojekt 3.1 Jobrotation er:

  • At udvikle en anderledes tilgang til jobrotation, således at små og mellemstore virksomheder, (offentlige og private) får en målrettet og strategisk tilgang til uddannelse af virksomhedernes medarbejdere i overensstemmelse med virksomhedernes udviklingsplaner.
  • At de små og mellemstore virksomheder tænker jobrotation i forhold til rekrutteringsgrundlag og fastholdelsespolitik for medarbejderne.
  • At opkvalificere arbejdsstyrken, således at denne er attraktiv i forhold til virksomhederne.
  • At undersøge, afprøve og vurdere betydningen af netværk mellem Jobcentre, Erhvervsråd, Regionale BeskæftigelsesRåd, Lokale BeskæftigelsesRåd, faglige organisationer, brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner i forhold til etablering og gennemførelse af jobrotationsprojekter.

 Endvidere skal delprojektet sikre, at best practice bliver delt med de svenske og norske deltagere.

Projektet afsluttes juni 2013.

Mål

  • Gennemførelse af minimum 14 jobrotationsforløb med i alt ca. 2.750 deltagere.
    • 95 % af rotationsvikarerne gennemfører forløbene.
  • 20 % af rotationsvikarerne har varigt arbejde 2 måneder, efter at forløbene er afsluttet.
  • Afprøvning af 2-4 forskellige modeller for organisatorisk set-up i forhold til at gøre jobrotation attraktivt for virksomhederne.
  • Afholdelse af 2 studiebesøg hos nogle af de deltagende virksomheder.
  • Jobrotationsinspirationskatalog, evt. www-baseret katalog.
  • Involvering af minimum 4 forskellige brancheforeninger.

Succeskriterier

  • Gennemførelse af minimum 14 jobrotationsforløb med i alt ca. 250 jobrotations- vikarer og 2.750 virksomhedsansatte deltagere, fordelt mellem nedenstående institutioner. 

    Tidsrammen vil være minimum ét forløb i 2011 og minimum ét forløb i 2012 for hver af institutionerne:
    • AARHUS TECH 
    • Center for Kompetenceudvikling og Jobrotation Randers Kommune
    • Herningsholm Erhvervsskole
    • Learnmark, Horsens 
    • Mercantec 
    • Skive Tekniske Skole  
    • Social- og Sundhedsskolen Skive – Thisted – Viborg
    • Social- og Sundhedsskolen Randers
    • Tradium
    • Uddannelsescenter Holstebro
    • Uddannelsescenter Ringkøbing- Skjern
  • De 2 studiebesøg forventes afholdt i marts 2012 og marts 2013
  • Jobrotationskatalog med ”best practice-erfaringer og anbefalinger”
  • Sikre udveksling af oplysninger om projekter i regionen – videndeling på tværs af VEU-centre og uddannelsesinstitutioner – fast punkt på konsulentmøderne i SKANKOMP/VEU-centrene. (eksempelvis nyhedsbrev)

Målgruppe

  • Små og mellemstore private og offentlige virksomheder (5 – 250 ansatte)
  • Arbejdsstyrken med ingen eller kort uddannelse
  • Arbejdssøgende
  • Uddannelsesinstitutioner
  • Jobcentre
  • Erhvervsråd
  • Faglige organisationer
  • Brancheforeninger

Baggrund

JOBROTATION er blot et ledelsesredskab til at opkvalificere nye kompetencer og øge jobtrivsel for ansatte: At få ny viden på en praksisnær måde ved (for en tid) at bytte job med en anden.

I de sidste to årtier har vi i Danmark anvendt og udviklet en succesrig JOBROTATIONS-MODEL, som er en velafprøvet metode og finansieringsmodel for kompetenceløft. Ansatte deltager i efteruddannelse, mens ledige vikarierer sikrer driften under de ansattes fravær.

Ordningen er dog i de seneste år gået lidt i glemmebogen, og netop dette vil projektet gøre op med.

Det attraktive i ordningen ligger dels i, at virksomheden får udført ordinært arbejde, mens de ansatte efteruddannes, dels i at jobrotationsydelsen kan bidrage til, at virksomheden kan medfinansiere sit kompetenceløft af ansatte efter at have betalt overenskomstmæssig løn til vikarerne.

Vikarerne udvælges af virksomhederne i samarbejde med Jobcentre eller A-kasser og skal have haft mindst tre måneders forudgående ledighed.

Projektet

Projekt 3.1 Jobrotation er et delprojekt under Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk, i daglig tale SkanKomp. Resultater og anbefalinger fra de øvrige delprojekter vil i det omfang, det skaber værdi, blive implementeret i dette delprojekt.

Der indledes med en analyse af arbejdsmarkedssituationen i de forskellige geografiske områder (inden for arbejdspakkedeltagernes respektive geografiske område) med henblik på at ramme de erhvervsområder, hvor udviklingen er gunstig i forhold til beskæftigelse og udvikling.

På baggrund af analysen gennemføres der minimum 14 forløb fordelt på private og offentlige virksomheder, og erfaringerne fra disse forløb vil indgå i det videre udviklingsarbejde og vil være en del af det fundament, som kataloget vil blive bygget op omkring.

Forløbene for de involverede virksomheder kan angribes på forskellig vis afhængig af virksomhedsstørrelse etc. Et nyt tiltag vil være at gå branchevejen forstået på den måde, at der skal sørges for, at de forskellige brancheforeninger kommer med ind i arbejdet for at få skabt den nødvendige viden og volumen i forbindelse med efteruddannelse.

Forløbsbeskrivelse 

Udarbejdelse af informationsmateriale og case-beskrivelse af et forløb, således at virksomheder og medarbejdere får et klart billede af, hvad jobrotation er og de fordele, det bringer.

Organisering af Jobrotationssetup.

Rekruttering

Der rekrutteres virksomheder, som ønsker at deltage i en række jobrotationsforløb.

Kompetenceafklaring af jobrotationsmedarbejder og uddannelsesplanlægning i forhold til virksomhederne. 

I samarbejde med virksomhederne, Jobcenteret og uddannelsescentrene udvælges og matches de nye jobrotationsvikarer med de virksomheder, de skal indgå i.

Jobrotationsforløbene analyseres, og nødvendige justeringer tilrettes løbende. På baggrund af disse forløb udarbejdes der et jobrotationskatalog, som skal medvirke til at udbrede konceptet blandt erhvervslivet, arbejdsstyrken, arbejdsledige, faglige organisationer samt brancheforeninger i projektets område.

Evaluering

I Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk tilgodeses evalueringen ved at tilknytte en følgeforskningsindsats til delprojekterne. Dette vil sætte et bedre fokus på effekter af indsatser og handlinger og vil bidrage til at sammenfatte den allerede foreliggende viden på området.

For nærmere information, kontakt Ole Hylleberg fra Mercantec på ole.hylleberg(snabel-a)mercantec.dk eller telefon +45 8725 8702.

Mødereferater

Projekt tidslinie 2011 

Eksternt link: Jobrotationsguiden fra de danske beskæftigelsesregioner

SkamKomp-guide: Sådan administreres jobrotation inden for SkanKomp

Program for opstartsworkshop den 13.-15. september 2010
Beskrivelse af opstartsworkshop med plan for det videre arbejde
Program for informationsdag om jobrotatio den 4. november 2011