Den forventede beskæftigelse blandt de forskellige faggrupper for alle fire ressourceområder under et i perioden fra 2010-2020 er illustreret i figuren nedenfor.

Hovedhistorien er, at der er en meget sammensat forventning til beskæftigelsestrends for de kortuddannede. Der vil være flere forskellige grupper af kortuddannede at forholde sig til.

En stor del af beskæftigelsesmulighederne for kortuddannede forventes at forsvinde i et 2020-perspektiv. Det gælder især de kortuddannede med de mindst fleksible forudsætninger og dårligste motivation for at tilpasse sig forandringer.

For enkelte gruppe af kortuddannede vil der være en trend i retning af, at der bliver flere jobåbninger, men bl.a. pga. automation og nye servicekoncepter baseret på, at kunderne selv bidrager til produktionen /serviceleverancen (gør-det-selv / DIY), er der tale om andre og oftest lavere kompetencekrav end i 2010.

Kun for en lille gruppe af kortuddannede kan vi forvente højere kompetencekrav, men det vil være relativt færre job af denne slags end i 2010.

Tendensen for arbejdskraft med en faglært (EUD) baggrund er generelt den modsatte. Her vil der være behov for flere med en opdateret EUD-baggrund, og de vil generelt stå overfor nye og oftest højere kompetencekrav.

Endelig er det ganske entydigt, at behovet for arbejdskraft med videregående uddannelser (AC) vil være stigende, samtidig med at de også skal udvikle deres kompetencer i nye retninger både fag-fagligt og personligt.



Analysen skal bl.a. bidrage til at styrke VEU-centrenes indsats overfor de kortuddannede og de faglærte grupper.

Resultaterne fra analysen kan være nyttige for at tilrettelægge det virksomhedsopsøgende arbejde, ligesom resultaterne kan anvendes aktivt i vejledning og rådgivning af virksomheder og beskæftigede.

Analysen viser således for det første, at det er muligt at identificere klare ”beskæftigelsestrends” for udviklingen i beskæftigelse blandt de forskellige faggrupper (kortuddannede, faglærte og videregående uddannede) i perioden fra 2010-2020.

Det er for det andet også muligt, ganske vist på et generelt aggregeret niveau, at beskrive tendenser i ”kompetencebehov” på tværs af arbejdskraftgrupper og endelig få vurderet, hvilke forventninger der er blandt virksomheder og ansatte til VEU-systemets udbud og indsats fremover.

Analysen har ud fra resultaterne om tendenser i beskæftigelsen og de niveauer, der fremgår af hhv. den lineære fremskrivning og scenarier, vurderet forholdet mellem fremtidige forventede kompetencebehov og uddannelsesudbud i regionen. Formålet har været at nå frem til en nogenlunde robust vurdering af, om der kan forventes et gab mellem kompetencebehov og udbud i fremtiden.

Hvis det er vurderingen, at der er en risiko for et sådant gab, er det dernæst undersøgt, hvorledes man kan forvente, at virksomheder og beskæftigede vil forsøge at lukke dette gab. Det kan som allerede nævnt gøres på flere måder. Analysen har set på forskellige måder:

  • Vil det, som den første mulighed, være via ”rekruttering fra arbejdsmarkedet” eller via kompetenceudvikling af allerede ansatte?
  • Hvis gabet søges lukket via kompetenceudvikling, er der fokuseret på, hvilken rolle VEU-systemet kan forventes at få for ”kompetencedækningen” i forhold til ”private udbydere og leverandørkurser” og ”on the job training”.